Forretnings-

betingelser

 

Forretningsbetingelser for

Hotel Borgmestergaarden - Middelfart Byferie

Version 1.1-050111-DK

 

Bestilling

Bestilling er bindende for begge parter ved lejers betaling eller senest når Borgmestergaarden har afsendt bekræftelse på bestillingen pr. e-mail, fax eller brev.

 

Hvis ikke andet aftales, er værelse/lejlighed til rådighed fra kl. 16 på ankomstdagen (ankomsttidspunktet) til kl. 10 på afrejsedagen (afrejsetidspunktet).

 

Ved bestilling skal lejer afgive de nødvendige personlige oplysninger, som kræves af offentlige myndigheder og til hotellets registrering.

Danske lejere skal oplyse fulde navn, stilling, adresse og telefonnummer.

Udenlandske lejere skal oplyse fulde navn, fødselsdato, nationalitet, adresse, telefonnummer, type og nummer på pas eller anden rejselegitimation.

Ved ankomst skal lejer fremvise legitimation og ved underskrift bekræfte oplysningerne.

Ovennævnte fremgår af Bekendtgørelser nr. 943 af 05.10.2005 og nr. 958 af 21.09.2004.

 

Fortrydelsesret

Bestilling af hotel- og ferielejligheder er undtaget fra den generelle regel om fortrydelsesret ved køb via telefon og internet, men der er mulighed for afbestilling efter reglerne nedenfor.

 

Betaling

Leje af værelser/lejligheder betales forud ved bestillingen med betalings-/kreditkort eller ved bankoverførsel.

 

Tilbagebetaling ved afbestilling

Bestilling af et dobbeltværelse til 1-2 personer og bestillinger med afbestillingsbeskyttelse kan afbestilles indtil kl. 12 på ankomstdagen.

For øvrige bestillinger kan afbestilling ske indtil 21 døgn før reserveret ankomsttidspunkt.

Tilbagebetaling sker ved snarest mulig tilbageførsel på betalings-/kreditkortet med fradrag af Borgmestergaardens direkte udgift til betalings-/kreditkortselskab på ca. 1-6 % af beløbet.

Ved senere afbestilling tilbagebetales efter disse regler:

Ved afbestilling mellem 20 og 14 døgn før ankomsttidspunkt tilbagebetales med fradrag af i alt 25% af beløbet.

Ved afbestilling mellem 13 og 7 døgn før ankomsttidspunkt tilbagebetales med fradrag af i alt 50% af beløbet.

Ved afbestilling senere end 7 døgn før ankomsttidspunkt betales 100%.

 

Valg af afbestillingsbeskyttelse

Ved bestilling kan lejer vælge afbestillingsbeskyttelse til sikring af omkostningsfri afbestilling indtil kl. 12 på ankomstdagen. Betaling for afbestillingsbeskyttelsen refunderes ikke.

Afbestillingsbeskyttelse kan kun efter særlig aftale vælges i forbindelse med gruppebestillinger af mere end 3 lejligheder, værelser eller suiter.

 

No show

Hvis lejer udebliver uden afbestilling betales 100%.

 

Force majeure

Bestillinger kan annulleres uden varsel fra Borgmestergaardens side som følge af almindelige force majeure, strejke mv. eller andre forhold som Borgmestergaarden ikke har indflydelse på.

 

Ankomst

Ved ankomst medbringes reservationsnummer og adgangskode – se e-mail bekræftelse på reservation og betaling. Hotellets hovedindgang findes Havnegade 69 i Middelfart. Hvis indgangen er ubemandet ved ankomst, benyttes adgangskoden til at få adgang til bygningen og til check-in/nøgleudlevering.

 

Rengøring/sengelinned/håndklæder

Daglig rengøring under opholdet sørger lejer selv for.

Normal rengøring efter afrejse er inkluderet i lejen.

Sengelinned og håndklæder samt udskiftning 1 gang ugentligt er ligeledes inkluderet.

Der kan bestilles ekstra rengøring samt skift af håndklæder og sengelinned.

 

Skader

Lejer hæfter for lejligheden, inventar, udstyr mv.

Ved bestilling og betaling accepterer lejer at hæfte for eventuelle mangler eller skader på bygning, inventar, udstyr mv. opstået under opholdet samt eventuelle udgifter til ekstraordinær rengøring.

Eventuelle fejl og mangler eller uheld opstået under opholdet skal snarest muligt meddeles til Borgmestergaarden.

 

Under opholdet

Der må ikke overnatte flere personer i værelser/lejligheder end oplyst ved bestillingen. Får lejer overnattende gæst(er), skal dette meddeles Borgmestergaarden og eventuel tillæg til prisen afregnes. Lejemålet er personligt - overdragelse uden aftale med Borgmestergaarden medfører automatisk annullering af lejemålet uden refusion.

 

Rygepolitik

Borgmestergaarden er allergivenligt område. Rygning i bygningerne er ikke tilladt. Overtrædes denne bestemmelse hæfter lejer for ekstra rengøring af værelset/lejligheden, herunder gardinvask, rensning af møbelstoffer og tæpper mv. Det er tilladt at ryge udendørs.

 

Husdyr er ikke tilladt.

 

Personoplysninger

Personoplysninger videregives kun til offentlige myndigheder og kun efter love og regler herom.

 

Trykfejl

Borgmestergaarden tager forbehold for eventuelle trykfejl på hjemmesiden.

 

Reklamationer

Ved mangler eller fejl bedes lejer give meddelelse til Borgmestergaarden hurtigst muligt, så forholdet kan bringes i orden.

 

Ankenævn

Opnås ikke enighed om behandling af en lejers reklamation til Borgmestergaarden, kan lejer klage til

Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme, Slotsholmsgade, 1217 København K,

tlf.: 3536 5121 (hverdage kl. 10-12 og 13-15).

Ankenævnet er et privat ankenævn etableret af HORESTA og forbrugerrådet og godkendt af Forbrugerklagenævnet.

 

HORESTA Garantifond

Lejere i Borgmestergaarden er sikret for berettigede erstatningskrav gennem HORESTAs garantifond.

 

Kontakt til Borgmestergaarden

Meddelelser til Borgmestergaarden kan udover til postadressen ske

på tlf.: 7023 0204 (telefonsvarer uden for åbningstiden),

e-mail: hotelborgmestergaarden.dk

eller ved at lægge en besked i postkassen i Havnegade 69.

 

Borgmestergaarden ApS

Hotel Borgmestergaarden – Middelfart Byferie

Havnegade 69

Postbox 105

5500 Middelfart